• Black Twitter Icon
  • Black Facebook Icon
  • Black Google+ Icon

Om mig

I 2014 fik jeg diagnosen med Tidlig overgangsalder. Jeg var 31 år og min kæreste og jeg havde forsøgt at få børn i et halvt år. 

Det var meget ødelæggende for mig at få diagnosen, fordi jeg havde et brændende ønske om at blive mor, men det var også rigtig svært for mig at få vished om jeg ikke var frugtbar. Jeg følte at min kvindelighed var blevet taget fra mig og jeg skammede mig over diagnosen.

Udover diagnosen med Tidligovergangsalder, gik jeg rundt med fysiske smerter fra ryggen, som jeg senere fandt ud af var en uopdaget diskusprolaps med inflammation i (også kaldt modicforandringer). 

Jeg oplevede nedsat hukommelse, smerter i muskler og led, ekstrem sårbarhed og søvnløshed forårsaget af østrogenmangel og en masse tankemylder.

Det var en svær tid, som kostede en lang sygemelding, men som skabte plads til sorg, behandling af ryggen samt en søgning efter at få det bedre fysisk og mentalt.

Her 4 år efter, lever jeg et liv i balance (i hvet fald det meste af tiden;-)) Min kæreste og jeg har fået en søn på "naturlig vis". Jeg føler mig meget heldig og har lært hvor vigtigt det er, at lytte til mine fysiske og psykiske behov for at være i balance. Jeg anvender især yoga, meditation og psykoterapien til den del.

Jeg har lyst til at dele den viden jeg selv fandt brugbar efter jeg havde fået diagnosen, da der ikke findes meget informationsmateriale om Tidlig overgangsalder. Derfor har jeg lavet denne hjemmeside.

Jeg syntes selv det var meget svært at få diagnosen med Tidlig overgangsalder, derfor vil jeg skabe et community for kvinder i Tidlig overgangsalder og deres pårørende, hvor det er muligt at dele erfaringer eller måske bare følge med på sidelinien og vide man ikke er alene. Du kan finde gruppen"Os i Tidlig overgangsalder"på Facebook.

Derudover holder jeg workshops med yoga, meditation og psykoterapi henvendt specifikke sygdomsgrupper. Du kan lige nu tilmelde dig en workshop til kvinder i Tidlig overgangsalder på TerapiogYoga.com, hvor du får mulighed for at